Den 20. januar, lokal tid, blæste den kolde vind i Washington DC, men den politiske ildhu i USA var uhørt høj.Donald Trumpaflagde embedsed somUSA's 47. præsidenti Capitols Rotunde.Dette historiske øjeblik tiltrak sig verdens opmærksomhed, opførte sig som centrum for en politisk storm, der rørte det politiske landskab i USA og endda verden op.
Stor ceremoni: Den højtidelige magtoverførsel
Den dag var Washington DC under stram sikkerhed, der lignede en stærkt befæstet fæstning. Veje blev lukket, metroens indgange blev lukket ned, og et 48 kilometer langt hegn omringede kerneområdet af indvielsesceremonien.Mange af Trumps tilhængere, klædt i tøj prydet med kampagnesymboler, kom fra hele verden. Deres øjne funklede af forventning og entusiasme. Politikere, forretningsmagnater og medierepræsentanter var også samlet. Tech-magnater som Elon Musk, CEO for Tesla, Jeff Bezos, grundlægger af Amazon, og Mark Zuckerberg, CEO for Meta, var også til stede ved ceremonien.
Præsidentet af John Roberts, øverste dommer for USA's højesteret, reciterede Trump højtideligt embedseden.Hver stavelse syntes at annoncere hans tilbagevenden og beslutsomhed til verden.Efterfølgende aflagde den valgte vicepræsident, Vance, også ed.
Politikplan: En ny plan for Amerikas retning
Indenlandske økonomiske politikker
Skattelettelser og reguleringsmæssig lempelse
Trump er overbevist om, at storstilede skattelettelser og lempelse af lovgivningen er de "magiske nøgler" til økonomisk vækst. Han planlægger at reducere selskabsskatten yderligere og forsøge at få virksomheder til at blive i USA, som om de var målsøgende fugle, hvilket stimulerer deres innovation og ekspansionsvitalitet.
Anlæg af infrastruktur
Trump lovede at øge investeringerne i infrastruktur, bygge motorveje, broer og lufthavne. Han håber at skabe et stort antal jobmuligheder herigennem. Fra bygningsarbejdere til ingeniører, fra råvareleverandører til transportfolk, alle kan finde muligheder i denne byggebølge, og dermed forbedre befolkningens levestandard og få motoren i den amerikanske økonomi til at brøle igen.
I sin åbningstale erklærede Trump en national energinødsituation med det formål at øge udnyttelsen af traditionel energi, afslutte Biden-administrationens "Green New Deal", tilbagekalde præferencepolitikker for elektriske køretøjer for at redde den amerikanske traditionelle bilindustri, genopfylde den strategiske reserve og eksportere amerikansk energi til lande rundt om i verden.
Immigrationspolitikker
Styrket grænsekontrol
Trump lover at genstarte opførelsen af grænsemuren mellem USA og Mexico. Han betragter illegale immigranter som en "trussel" mod det amerikanske samfund, idet han mener, at de har frarøvet jobmuligheder fra indfødte indbyggere og kan medføre sikkerhedsproblemer såsom kriminalitet. Der er planer om at gennemføre en storstilet immigrationsrazzia i Chicago, det første skridt i den "største udvisningsoperation i USA's historie", og han kan endda erklære en national nødsituation og bruge militæret til at tvangsrepatriere illegale immigranter.
Afskaffelse af førstefødselsretsborgerskab
Trump har også til hensigt at afskaffe "fødselsretsborgerskabet" i USA. Denne foranstaltning står imidlertid over for komplekse juridiske procedurer, såsom ændring af forfatningsændringen.
Udenrigspolitik
Tilpasning af NATO-forbindelserne
Trumps holdning til NATO er fortsat hård. Han mener, at USA har båret for meget af forsvarsudgifterne i NATO. I fremtiden kan han mere resolut kræve, at europæiske allierede øger deres forsvarsudgifter for at nå målet på 2 % af deres BNP. Dette vil utvivlsomt bringe nye variabler i forholdet mellem USA og Europa.
International handelsbeskyttelse
Trump har altid holdt sig til handelsprotektionisme i sin udenrigspolitik, og hans initiativer vedrørende etableringen af "External Revenue Service" og hans holdning til den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) har tiltrukket sig stor opmærksomhed.
Trump har hævdet, at han vil etablere en "External Revenue Service" med det formål at pålægge yderligere told på udenlandske importerede produkter. Han mener, at det amerikanske marked er oversvømmet med et stort antal billige importerede varer, som har ramt den indenlandske industri hårdt. På grund af deres lave omkostninger er der for eksempel kommet et stort antal kinesiske fotovoltaiske produkter ind i USA, hvilket har bragt indenlandske solcellevirksomheder i USA i en overlevelseskrise med faldende ordrer og kontinuerlige fyringer. Trump håber, at priserne på importerede produkter ved at pålægge yderligere told kan øges, hvilket tvinger forbrugerne til at foretrække indenlandske varer og hjælper indenlandske industrier med at komme sig.
Trump har altid været utilfreds med NAFTA. Siden aftalen trådte i kraft i 1994, er handelen mellem USA, Canada og Mexico blevet friere, men han mener, at det har ført til tab af produktionsarbejdspladser i USA. Mange amerikanske virksomheder har flyttet deres fabrikker til Mexico for at reducere omkostningerne. I tekstilindustrien er der f.eks. blevet flyttet en lang række arbejdspladser tilsvarende. I mellemtiden er USA's handelsunderskud med Canada og Mexico vokset, og der er en ubalance i import og eksport af landbrugs- og fremstillingsprodukter. Derfor vil Trump sandsynligvis genforhandle NAFTA og kræve justeringer af klausuler som markedsadgang og arbejdsstandarder. Hvis forhandlingerne mislykkes, vil han med stor sandsynlighed trække sig, hvilket i høj grad vil påvirke handelsmønstret i Nordamerika og endda globalt.
Justering af Mellemøsten-politikker
Trump vil muligvis trække tropper tilbage fra nogle militære konflikter i Mellemøsten, hvilket reducerer oversøisk militær intervention, men han vil også indtage en hård holdning mod terrortrusler for at sikre USA's kerneinteresser i Mellemøsten, såsom en stabil forsyning af olieressourcer. Derudover erklærede han i sin åbningstale, at han ville tage kontrollen over Panamakanalen tilbage, hvilket har trukket stærk modstand fra den panamanske regering.
Monteringsudfordringer: Torne på vejen forude
Indenrigspolitiske Afdelinger
Skærpede topartiske konflikter
Det Demokratiske Parti er fjendtligt indstillet over for Trumps politik. Med hensyn til immigrationspolitikker anklager Det Demokratiske Parti Trumps hårde foranstaltninger for at krænke humanismens ånd og skade det multikulturelle samfund i USA. Med hensyn til sundhedsreformen går Trump ind for at ophæve Obamacare-loven, mens Det Demokratiske Parti forsvarer den med al sin magt. De alvorlige forskelle mellem de to partier kan føre til et dødvande i Kongressen i relaterede spørgsmål.
Sammenstød mellem sociale begreber
Politikker som Trumps udmelding om, at den amerikanske regering kun vil anerkende to køn, mandlige og kvindelige, er i modstrid med ideerne fra nogle grupper i det amerikanske samfund, der stræber efter diversitet og inklusion, hvilket kan udløse tvister og konflikter på det sociale plan.
Internationalt pres
Spændt forhold til allierede
Amerikanske allierede er fulde af bekymringer og usikkerhed om Trumps politik. Hans handelsprotektionisme og hårde holdning til NATO kan gøre europæiske allierede utilfredse og dermed påvirke USA-europæiske relationer.
Hindring af internationalt samarbejde
Ved at tage fat på globale spørgsmål som klimaændringer og global folkesundhed kan Trumps isolationistiske tendenser forårsage splid i samarbejdet mellem USA og det internationale samfund. For eksempel underskrev han på den første dag efter sin tiltræden en bekendtgørelse om, at USA skulle trække sig ud af Paris-aftalen, en beslutning, der er blevet meget kritiseret af det internationale samfund.
Trumps overtagelse af embedet er et stort vendepunkt i amerikansk politik. Om han kan få USA til at "gøre Amerika fantastisk igen", er forventningen fra det amerikanske folk og fokus for global opmærksomhed. Hvor vil USA gå hen i de næste fire år? Lad os vente og se.
Indlægstid: 21-jan-2025
