Den 20. januar, lokal tid, blæste den kolde vind i Washington DC, men den politiske iver i USA var hidtil uset høj.Donald Trumpaflagde embedseden somden 47. præsident i USAi Kapitolens Rotunde.Dette historiske øjeblik tiltrak verdens opmærksomhed og fungerede som centrum for en politisk storm, der rørte op i det politiske landskab i USA og endda i verden.
Stor ceremoni: Den højtidelige magtoverdragelse
Den dag var Washington D.C. under streng sikkerhed, der mindede om en stærkt befæstet fæstning. Veje var lukkede, indgange til metroen var lukket, og et 48 kilometer langt hegn omgav kerneområdet for indsættelsesceremonien.Mange af Trumps støtter, klædt i tøj udsmykket med kampagnesymboler, kom fra hele verden. Deres øjne strålede af forventning og entusiasme. Politikere, erhvervsmagnater og medierepræsentanter samledes også. Tech-magnater som Elon Musk, administrerende direktør for Tesla, Jeff Bezos, grundlægger af Amazon, og Mark Zuckerberg, administrerende direktør for Meta, var også til stede ved ceremonien.
Under ledelse af John Roberts, højesteretsdommer for USA's højesteret, aflagde Trump højtideligt embedseden.Hver stavelse syntes at forkynde hans tilbagevenden og beslutsomhed til verden.Efterfølgende aflagde den valgte vicepræsident, Vance, også ed.
Politisk plan: En ny plan for Amerikas retning
Indenlandske økonomiske politikker
Skattelettelser og lempelse af regulering
Trump er overbevist om, at store skattelettelser og lempelser af regulering er de "magiske nøgler" til økonomisk vækst. Han planlægger at reducere selskabsskatten yderligere i et forsøg på at få virksomheder til at blive i USA, som om de var hovefugle, hvilket stimulerer deres innovation og ekspansionsvitalitet.
Infrastrukturkonstruktion
Trump lovede at øge investeringerne i infrastruktur, bygge motorveje, broer og lufthavne. Han håber at skabe et enormt antal jobmuligheder gennem dette. Fra bygningsarbejdere til ingeniører, fra råvareleverandører til transportfolk, kan alle finde muligheder i denne bølge af byggeri, og dermed forbedre befolkningens levestandard og få den amerikanske økonomi til at brumme igen.
I sin indsættelsestale erklærede Trump en national energikrise med det formål at øge udnyttelsen af traditionel energi, afslutte Biden-administrationens "Green New Deal", ophæve præferencepolitikker for elbiler for at redde den traditionelle amerikanske bilindustri, genopfylde den strategiske reserve og eksportere amerikansk energi til lande rundt om i verden.
Immigrationspolitikker
Styrket grænsekontrol
Trump lover at genoptage opførelsen af grænsemuren mellem USA og Mexico. Han betragter illegale immigranter som en "trussel" mod det amerikanske samfund, da han mener, at de har stjålet jobmuligheder fra de indfødte og kan medføre sikkerhedsproblemer såsom kriminalitet. Der er planer om at udføre en storstilet immigrationsrazzia i Chicago, det første skridt i den "største deportationsoperation i amerikansk historie", og han kan endda erklære en national nødsituation og bruge militæret til at tvangshjemsende illegale immigranter.
Afskaffelse af fødselsretlig statsborgerskab
Trump har også til hensigt at afskaffe "fødselsretten" i USA. Dette tiltag står dog over for komplekse juridiske procedurer, såsom ændring af forfatningsændringen.
Udenrigspolitik
Tilpasning af NATO-relationerne
Trumps holdning til NATO er fortsat hård. Han mener, at USA har båret for meget af forsvarsudgifterne i NATO. I fremtiden kan han mere resolut kræve, at europæiske allierede øger deres forsvarsudgifter for at nå målet på 2% af deres BNP. Dette vil utvivlsomt bringe nye variabler til forholdet mellem USA og Europa.
International handelsbeskyttelse
Trump har altid holdt fast i handelsprotektionisme i sin udenrigspolitik, og hans initiativer vedrørende etableringen af "External Revenue Service" og hans holdning til den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) har tiltrukket sig stor opmærksomhed.
Trump har hævdet, at han vil oprette en "External Revenue Service" (skattemyndighed) med det formål at indføre yderligere told på udenlandske importerede produkter. Han mener, at det amerikanske marked er oversvømmet med et stort antal billige importerede varer, hvilket har haft alvorlige konsekvenser for de indenlandske industrier. For eksempel er et stort antal kinesiske solcelleprodukter kommet ind i USA på grund af deres lave omkostninger, hvilket har sat indenlandske solcellevirksomheder i USA i en overlevelseskrise med faldende ordrer og fortsatte fyringer. Trump håber, at priserne på importerede produkter kan øges ved at indføre yderligere told, hvilket tvinger forbrugerne til at foretrække indenlandske varer og hjælper de indenlandske industrier med at komme sig.
Trump har altid været utilfreds med NAFTA. Siden aftalen trådte i kraft i 1994, er handlen mellem USA, Canada og Mexico blevet friere, men han mener, at dette har ført til tab af produktionsjob i USA. Mange amerikanske virksomheder har flyttet deres fabrikker til Mexico for at reducere omkostningerne. I tekstilindustrien er et stort antal job for eksempel blevet overført i overensstemmelse hermed. I mellemtiden er det amerikanske handelsunderskud med Canada og Mexico vokset, og der er en ubalance i import og eksport af landbrugs- og fremstillingsprodukter. Derfor vil Trump sandsynligvis genforhandle NAFTA og kræve justeringer af klausuler som markedsadgang og arbejdsstandarder. Hvis forhandlingerne mislykkes, er det meget sandsynligt, at han trækker sig tilbage, hvilket i høj grad vil påvirke handelsmønsteret i Nordamerika og endda globalt.
Tilpasning af Mellemøstens politikker
Trump vil muligvis trække tropper tilbage fra nogle militære konflikter i Mellemøsten, hvilket vil reducere den oversøiske militære intervention, men han vil også indtage en hård holdning mod terrortrusler for at sikre USA's kerneinteresser i Mellemøsten, såsom en stabil forsyning af olieressourcer. Derudover erklærede han i sin indsættelsestale, at han ville genvinde kontrollen over Panamakanalen, hvilket har mødt stærk modstand fra den panamanske regering.
Voksende udfordringer: Torne på vejen forude
Indenlandske politiske splittelser
Intensiverede tværpolitiske konflikter
Det Demokratiske Parti er fjendtligt indstillet over for Trumps politik. Hvad angår immigrationspolitikken, beskylder Det Demokratiske Parti Trumps strenge tiltag for at krænke humanismens ånd og skade det multikulturelle samfund i USA. Med hensyn til sundhedsreformen går Trump ind for at ophæve Obamacare Act, mens Det Demokratiske Parti forsvarer den med al magt. De alvorlige uenigheder mellem de to partier kan føre til en fastlåst situation i Kongressen om relaterede spørgsmål.
Sammenstød af sociale begreber
Politikker som Trumps udmelding om, at den amerikanske regering kun vil anerkende to køn, mand og kvinde, går imod ideerne hos nogle grupper i det amerikanske samfund, der stræber efter mangfoldighed og inklusion, hvilket kan udløse tvister og konflikter på det sociale plan.
Internationalt pres
Anspændte forhold til de allierede
Amerikanske allierede er fulde af bekymringer og usikkerhed omkring Trumps politik. Hans handelsprotektionisme og stramme holdning til NATO kan gøre europæiske allierede utilfredse og dermed påvirke forholdet mellem USA og Europa.
Hindring for internationalt samarbejde
I forbindelse med globale spørgsmål som klimaforandringer og global folkesundhed kan Trumps isolationistiske tendenser forårsage splittelser i samarbejdet mellem USA og det internationale samfund. For eksempel underskrev han på sin første tiltrædelsesdag en bekendtgørelse om, at USA skulle trække sig ud af Parisaftalen, en beslutning, der er blevet bredt kritiseret af det internationale samfund.
Trumps tiltrædelse er et vigtigt vendepunkt i amerikansk politik. Om han kan føre USA til at "make America great again" er det amerikanske folks forventning og fokus for global opmærksomhed. Hvor vil USA bevæge sig hen i løbet af de næste fire år? Lad os vente og se.
Opslagstidspunkt: 21. januar 2025
